Har du en håndskade og er hånd/fingre hævet, vil du opleve at vi håndterapeuter fokuserer først og fremmets på hævelsen.

Hævelse (ødem) er vores første udfordring når vi modtaget en ny patient. Ødemet vil være begrænsende for bevægelighed, og dermed begrænse træning. Derfor det det vigtigt at få begrænset det.

Ødemet fjernes på flere måder, alt afhængig af hvor længe det har stået på.
- Først er fremmest er det vigtigt at lave pumpeøvelser med hånd (og albue) over hjertehøjde. Altså åbne og lukke hånden mange gange. Det vil fjerne en del hævelse.
- Herefter kan det blive nødvendig at have en handske på som presser hævelsen (en ødemhandske). Disse handsker findes i forskellige styrker af tryk, og der er det vigtigt at følge din terapeuts anvisning.
- Det kan være vigtigt at få lejret hånden korrekt om natten, så den ikke hænger ud over siden af sengen, men gerne ligger lidt højt og så man ikke lukker af for blodomløbet.

Det er vigtigt at du IKKE sænker hånden ned i varmt vand for at bedre den. Varmen vil få hånden til at hæve mere. I nogle tilfælde kan man dog godt bruge varmt vand, men så skal man samtidig pumpe omkring f.eks en svamp, så hævelsen ikke får lov til at udvikle sig.

Er din hånd hævet er det vigtig at få hjælp af en terapeut. Hævelse skal væk så hurtigt som muligt. Hvis ikke, kan man efter et stykke tid risikere at væsken omdannes til bindevæv, og så kan det ikke omme væk.

Så hvis du har en hævet hånd, så find en terapeut som hurtigt kan hjælpe dig med at få hævelsen væk. Det er vigtigt for håndens funktionsevne i fremtiden.

Vanens magt, væk med dårlige vaner.

Hvor hurtigt får man nye vaner. Nogen siger efter 3 uger med intens opmærksomhed, så har man en ny vane/rutine.
Som ergoterapeut arbejder vi meget med vaner. Hvis den ene hånd er i gips/bandage i 3-6 uger afhængig af skaden, så har man været tvunget til at gøre hverdagens bevægelser på en ny måde, for at "overleve". Det som så er vanskeligt når bandagen er taget af, er at få hånden til at virke som den gjorde før. Det kræver stor opmærksomhed, og intens træning. Man har i bandagerings perioden "aflært" at bruge hånden i normalt bevægemønster, og denne "aflæring" skal genindlæres. Nogle er bedre til det end andre. Det som vi som ergoterapeuter er meget opmærksomme på er, at hverdagens bevægelser, og at de udføres så normalt som muligt, idet leddene i kroppen er bygget på en speciel måde og musklerne arbejder i sammenhæng med dette.
Så for at slide mindst muligt på kroppen, er det vigtigt at gøre tingene så "normalt" som muligt. Derfor er det vigtigt, at vi efter en skade, prøver at bruge kroppen så normalt som overhovedet muligt.
Vaner og især dårlige vaner indkodes desværre også hurtigt. Er vores arbejdsplads dårligt indrettet ergonomisk, indretter vi os desværre hurtigt efter det, og får en vane med at sidde dårligt og gøre uhensigtsmæssige ting, for det er måske nemmere end at ændre på forholdene. For nyligt var jeg på arbejdspladsbesøg i en kantine. Midt på gulvet stod et bord med tallerkener m.m. Maden stod i varmeskab, modsat disken, og folk gik hele tiden rundt om det bord med tallerkener fra disk til mad. Mange skridt kunne have været undgået med en bedre indretning (og det var en af grundene til at jeg var der). Men som medarbejder ser man ofte ikke det uhensigtsmæssige, fordi tiden måske ikke er til det. Derfor er det godt at få "nye" øjne på en arbejdsplads omkring indretning.
Rigtig mange kroniske patienter f.eks. gigt patienter har brug for at ændre bevægemønstre og vaner til mere hensigtsmæssige metoder for at kunne skåne led og undgå smerter. Der findes rigtig mange hjælpemidler til det, men nogen gange er det også vigtigt bare af bruge f.eks. 2 hænder til at løfte en kaffekande, fremfor med en hånd. Eller når vi hælder vand fra kartoflerne, så istedet have kartoflerne i et net og løfte nettet, frem for at vride i håndleddene (se nedenfor)
Det er vigtigt at ændre på dårlige vaner, så kroppen kan bruge energi på gode bevægelser og energien og muskelarbejdet rationaliseres så der er energi til alt det sjove også. Men at ændre vaner kræver omtanke og stor opmærksomhed, og en masse energi, indtil den nye metode er blevet til en god vane. Så tænk dine bevægelser igennem, få evt. hjælp af en terapeut, og få mere energi i hverdagen.

Hænder og kraftgreb.

Mange oplever, at de efter skade på hænder eller sygdom, har nedsat kraft. Vi kender alle til svagheden efter en gang influenza, og hvordan man næsten ikke har kræfter til noget som helst. Men efter kort tid er vi på banen igen, og har glemt hvor svag man var.
Efter sygdom eller skade på hænder, og hvor man i længere tid ikke har kunne vedligeholde muskelkraften, er det et væsentligt større arbejde at få musklerne i gang igen. Jo længere tid man ikke har brugt muskler, jo længere tid er man om at komme på højkant igen.
Det som er vigtigt at huske på, er at det ikke kun er musklerne som har lidt under ikke at blive brugt. Knoglerne bliver også mere skrøbelige, og det samme sker for sener og ledbånd. Hvis man f.eks. er i gips 6 uger så kan man bruge 12 uger ca. på optræning af muskler og knogler, mens ledbånd og sener er op til 50 uger om at komme på på niveau igen. (Alt afhængig af skade/sygdom). Så derfor er det meget vigtigt, at man ikke bare begynder intensiv muskeltræning og øger modstanden for tidligt, men sikre sig, at det hele sker med hensyntagen til alle de andre vævstyper.
Det er derfor vigtigt, at man får vejledning og korrekte øvelser med tilpasset modstand, så man ikke gør mere skade end gavn på en svag kraft. Denne vejledning vil man kunne få hos en fysioterapeut eller ergoterapeut, og tiden er godt givet ud, for at være sikker på at komme godt i gang igen, og ikke blive sat tilbage.
Jeg har i den senere tid oplevet, at folk (private) har købt håndtræningsredskaber hvor der er stor modstand. Desværre er jeg ikke blevet kontaktet inden et køb, og jeg håber derfor at der har været vejledning af en terapeut.
Den måde man lettest kan graduere træning af kraft i håndgrebet er ved at brug putty. Putty er fremstillet af silikoneolie og er helt uskadeligt. Den putty vi sælger hos K.C. Pedersen findes i mange modstande, og farvekoderne indikerer modstanden (find putty her: http://kcpedersen.dk/category/thera-putty-96/ ). Ved at undersøge kraftgrebet - f.eks. med et hånd dynamometer (Jamar) - kan man finde korrekt modstand/farvekode, så man er sikker på at modstanden ikke bliver for meget ,og træningen derfor ikke er effektiv.

 

Ved at kigge på skemaet ovenfor kan du vælge den korrekt farvekode. Tallene på skalaen svarer til håndtryks kraften i kg målt med Jamar hånd dynamometer.  

held og lykke med korrekt træning

leverandøraftaler kan være en hindring for funktion

Nu har jeg igen oplevet, at en kommunes leverandøraftale kommer til at være hindrende for en optimal funktion for en borger. En kvinde har efter brystkræft operation behov for diverse kropsbårne hjælpemidler (handske og ærme) til behandling og forebyggelse af lymfødem (hævelse af hele armen). Denne borger har gentagne gange fået disse hjælpemidler fra et firma, og personen har fungeret med disse, idet hun har kunne lave mad, og varetage de daglige huslige opgaver i hjemmet, samtidig med at hævelsen har kunne holdes nede, og dermed har hun bevaret bevægelighed og funktion i armen.
Nu har hendes kommune indgået en leverandøraftale med et andet firma, som også levere denne type hjælpemidler. Dvs. at der nu foreligger en aftalt pris på sådanne hjælpemidler, og det er jo godt for kommunen. Men kvinden har nu modtaget handsker, som skal komprimere og forebygge hævelsen, og disse handsker er syet i tykt stof med tykke sømme. Sømmene sidder rigtigt nok udvendig så man ikke får mærker, men de er så tykke, at kvinden dårligt kan bevæge fingrene individuelt, idet sømmene ligger mellem fingrene, og hindre dermed bevægelse af fingrene individuelt. Det er den billigste måde at sy sådanne hjælpemidler på, men også en rigtig dårlig løsning når det drejer sig om handsker, hvor fingrene gerne skulle kunne bevæge sig individuelt.
Kvinden har fået mulighed for at købe andre handsker til en dyrere pris, men skal selv betale forskellen. Og det har hun ikke råd p.g.a. sygdom.
Jeg oplever gentagne gange, at borgere skal betale forskellen mellem de priser der er indgået leverandøraftaler om og det som de ønsker. Det forstår jeg i nogle situationer, men der hvor løsningen ikke dækkes af det som leveres af det som aftalen omhandler, er det jo ikke ok.
Jeg undre mig over at man indgår leverandøraftaler omkring produkter på den måde, så kommunen egentlig køber ubrugelige produkter til nogle borgere, fordi det er billigst. Kommunen er derefter bundet op på en aftale i x antal år. Leverandøraftaler binder kommunen til at vælge en bestemt type produkter, og det giver en problematik i forhold til borgere, som har et behov, men hvor behovet ikke dækkes af det som leverandøren har aftale om. Der er nogle kommuner som har mulighed for at gå uden om aftalen, men der hvor det er et produkt som findes i "listen over produkter fra leverandøraftalen" holder man fast i den pris i mange kommuner.
Så for nogle borgere kan det meget vel opleves som at leverandøraftaler er billigste og dårligste løsning.
Jeg håber meget at "velfærdssamfundet" får øjnene op for dette, og ændre holdning, så vi med vores "velfærdssamfund" hjælper de mennesker som er dårligt stillet til en optimal løsning, så hverdagen lettes på bedst mulig måde.

"en syg forskel"

der er i øjeblikket en udsendelses række på DR1 som hedder "en syg forskel". Det handler om forskellen mellem syg og rig og deres overlevelse og livslængde. I udsendelsen ser og hører man om hvordan syg og rig tackler informationer og hvordan tilbuddene varierer. I udsendelsen opleves det som om at de rige får bedre tilbud i det offentlige system, mens de fattige får ringere eller ingen tilbud.
Med de mange år jeg har været i sundhedssystemet, ved at at der er forskellige tilbud som kan tilbydes og at man som behandler vurderer den enkelte patient og giver tilbud ud fra den samtale og vurdering man har med patienten.
I udsendelsen følger man en patient som har mange forskellige sygdomme, og hun har et ønske om en insulinpumpe. Den får hun ikke tildelt fordi hun ikke måler sit blod hver dag. Da hun går ud fra lægen har hun ikke helt forstået problematikken, og spørger sin 17 årige søn om han har forstået noget, hvilket han ikke har.
for mange år siden var jeg i Scotland og besøgte en ergoterapi, hvor der på indgangsdøren stod at i denne måned var 25 udeblevet fra behandling uden afbud. Det var et højt tal i forhold til det jeg oplevede på det sygehus hvor jeg var ansat, og derfor måtte jeg spørge hvorfor folk ikke kom til deres optræning efter håndskade. Forklaringen var at de havde større problemer end bare en håndskade. Dette svar skulle forstås som at de sociale problemer var større end en skadet hånd.
Så når vi nu ser denne udsendelse og de mennesker som deltager i denne udsendelse blotter deres liv for åben skærm, skal vi ikke kun fokusere på deres sygdom, men også det sociale som også er en stor belastning. Så når en patient sidder hos lægen og ikke kan forstå hvad der bliver sagt, kan hovedet være fyldt med mange andre bekymringer og derfor kan det være svært at få det hele med.
Vores sundhedssystem er så opdelt i kasser, at man som patient skal holde "tungen lige i munden" for at kunne få brikkerne til at hænge sammen, og få en forståelse af sammenhæng.
Når vi går på sygehuset undersøges vi af forskellige læger med hvert sit speciale, og som patient er det så ofte os selv som skal samle trådene og få en total forståelse. hvis det sociale liv så også er "sygt" bliver det endnu vanskeligere at samle disse tråde.
Der har i mange år været tale om at vi skulle have en kontaktperson på sygehuset som var trådholder, det vil kun lykkes hvis denne kontaktperson også kan tage de sociale problemer med i

Nu stod jeg der igen, med en blisterpakning som var vanskelig at åbne. Altså en pakke med medicin i, hvor jeg skulle trykke en tablet ud. Jeg har indtil videre hverken gigt i mine hænder eller er decideret svag. Men stod alligevel og bøvlede med pakningen.
jeg har hjælpemidler til det, men hvorfor skal det være nødvendigt at bruge redskaber for at åbne medicin?
Der må i dagens Danmark, være utrolig mange som har samme problem, og hvor nedsat kraft, motorik og følesans påvirker hverdagens strabadser med at tage medicinen.
Jeg ved at Gigtforeningen har gjort et stort arbejde og brugt megen energi for at ændre på disse pakninger, og ikke kun til medicin men også mange andre produkter som bruges i hverdagen (pålæg, skruelåg på flasker, m.m.).
I mit firma K.C. Pedersen, har vi hjælpemidler til åbning af lidt af hvert - så har du samme problem som jeg, eller kender du nogen med disse problemer, så kig ind på min hjemmeside (www.kcpedersen.dk)  og se om der er noget som kan hjælpe dig eller din ven.
MEN DET BURDE IKKE VÆRE NØDVENDIGT

CRPS/refleksdystrofi

Nu har jeg i den senere tid oplevet at få henvist personer med refleksdystrofi/CRPS til tilpasning af kompressionsærme. De personer som er kommet til mig, har fået at vide at deres tilstand er kronisk og at de smerter de har, må de leve med. Smerterne de har, er i høj grad svidende og brændende, og især berøring blot af et skjorteærme eller en let brise, udløser en smerte som er dybt ubehagelig. Disse smerter påvirker hverdagen og flere af dem jeg har set er sygemeldte, og igang med at finde en løsning på permanent plan omkring job og økonomi.
Alene at tage mål til sådan et kompressionsærme giver mange smerter, og det er både for patienten og mig en voldsom oplevelse.

Ærmerne/handsker dæmper input ved berøring, og kan nærmest opfattes som et ekstra lag hud. Det bevirker at smerterne ikke er lige så voldsomme, og at personen kan udføre daglige færdigheder og have en nogenlunde normal hverdag, under hensyntagende tiltag.
Hvorfor når det så vidt, undre jeg mig over. Jeg har siden 1981 set denne type patienter, og aldrig har jeg været ude for at smerterne bliver så dominerende og kroniske. Med denne lidelse er det vigtigt, at være tidlig opmærksom på symptomer, komme hurtigt i behandling hos en speciallæge (ofte en reumatolog) og selvfølgelig komme i den korrekte medicinske behandling, samtidig med korrekt terapi.
Min erfaring er, at når jeg har en mistanke om CRPS - så beder jeg patienten have begge hænder nede langs siden af kroppen (og ikke gøre noget som helst med hænderne - bare slappe af) - vente 2-3 minutter, og så få hænderne op i skødet og sammenligne håndfladerne. Hvis patienten har CRPS vil der ofte være en meget tydelig farveforskel - den "syge" hånd vil være marmoreret (blå eller rød farve) og vise tegn på øget blodomløb. Herudover vil patienten ofte være beskyttende over hånden, holde den tæt til kroppen og forsøge at undgå berøring. Nogen gange sveder hånden (så meget at bordet bliver vådt) og hånden kan af patienten beskrives som havende feber/være varm.
Disse få tegn (et eller flere) er nok til, at jeg sender patienten til læge med henblik på udredning.
Det at se disse problemer tilligt, er ekstremt vigtig for at undgå en kronisk tilstand, og derfor er det vigtigt, at patienten hurtigt kommer til terapi/læge så tidligt i forløbet, og ikke blot f.eks. afbandageres efter et brud og sendes hjem med besked om at træne og komme igang. Patienter burde få en opfølgende samtale med en læge eller terapeut 1 uge efter afbandagering, så man få fanget personer som har begyndende tegn på refleksdystrofi.
Lægen vil undersøge patienten med andre mere sikre undersøgelser, men ovennævnte kan anvendes af terapeuter og giver en indikation om at patienten skal til en læge.
Jeg håber med dette input, at jeg i fremtiden ser færre med kroniske smerter som følge af CRPS/refleskdystrofi.