torsdag den 20. februar 2014

værktøj - det rigtige værktøj, er det halve arbejde

I hverdagen bruger vi alle mange forskellige værktøjer. Lige fra knive og gafler til store hamrer. Har man problemer med hænderne, vil det rigtige værktøj være essentielt for at få hverdagen til at fungere. Vi kender alle problemer med skruelågsglas, hvor man kan blive temmelig gal over ikke at kunne åbne et glas rødbeder. Eller pålægspakken som man til sidst jager en kniv i, fordi man ikke kan få fat i den lille trekant i hjørnet. I disse tilfælde behøver man ikke at have specielle problemer med hænderne. Skidtet er bare ikke til at åbne.
Så når man står der med raske hænder og ikke kan få åbnet en indpakning, så kan jeg levende forestille mig hvor svært det er med dårlige hænder.
Man burde få industrien til at få øjnene op, vel vidende, at hvis det er for let at åbne en emballage, så kan den næsten også gå op af sig selv, og dermed vil hygiejne være en saga blot.
Når jeg er på rejse - elsker jeg at gå i butikker med køkkengrej. Der finder man nogen gange spændende ting til køkkenet. Som da jeg for 2 år siden var i Schweiz og fandt den elektriske dåseåbner, den elektriske skruelågsåbner og også den elektriske flaskeåbner. Disse 3 ting har gjort min hverdag lettere, og det er lykkedes mig at få lov til at sælge dem her i Danmark. Det har været en stor succes, og jeg er ikke i tvivl om hvor meget det har lettet manges hverdag efter disse ting er kommet til landet. se her
I denne uge har jeg ledt efter sakse. Fiskars Softtouch sakse har været mine foretrukne i mange år, men jeg har også knækket en del i tidens løb, når jeg har været lidt for voldsom ved dem. Jeg fandt hos Fiskars forleden deres nyhed som hedder ServoCut Heavy-Duty, som foruden at have et behageligt greb, også har udveksling på klippefunktionen, så man kun behøver den halve kraft for at klippe. Jeg har nu haft den i huset et par dage, og nyder at den er her og at den letter min hverdag. Jeg har fået en aftale med Fiskars om at måtte sælge den, så den ligger også på hjemmesiden se her.