søndag den 21. februar 2016

Endnu engang er jeg blevet bekræftet i hvor forskellig vores greb er, og især hvis man har et handicap. En kvinde henvender sig efter at have købt kørestolshandsker hos mig, men hun er utilfreds for de er gået i stykker efter 1 måneds brug. Det viser sig, at brugeren har brugt handskerne rigtigt meget, det er en ting. Men der hvor forstærkningen er i handsken, er ikke der hvor den er slidt, men lige ved siden af, fordi grebet er meget anderledes p.g.a. et handicap. Konklusionen på dette er, at man ikke altid kan klare sig med standard produkter, fordi gribefunktion er meget anderledes end et standard produkt er beregnet til.
Det viser mig endnu engang hvor vigtig det er, at man vurderer en handicappets behov individuelt, og ikke går ud fra at man kan anvendes et standardprodukt. Man kan hurtigt vurdere at f.eks. en dværg ikke vil kunne nå de øverste skabe i køkkenet, derfor skal køkkenet indrettes på anden måde end normalt, og dermed individuelt indrettes. Det er derfor også vigtigt at vurdere en person som skal håndtere forskellige opgaver i løbet af dagen med hænderne, om det værktøj/redskaber man tilbyder passer denne person.
Hvor finder man denne hjælp? Lige nu er situationen vanskelig for mange kommuner skal spare og midlerne små, og derfor bliver mange borgere henvist til selv at søge viden og information. Jeg oplever at mange beder om at få ting til afprøvning, forud for et køb, fordi man er usikker, og fordi er ingen er til at vejlede den enkelte. Det bliver derfor i mange tilfælde firmaerne som bliver vejleder for en borger, og dette kan selvfølgelig være med varierende kvalitet
På www.hmi-basen.dk kan man finde mange hjælpemidler og også finde info der om produkter og henvisninger til firmaer. Dette er sikkert lige nu det bedste sted at søge information, og prøv så at spørge i egen kommune, om der er terapeuter som kan hjælpe og vejlede.

onsdag den 20. januar 2016

Fingerskinner fra Silversplints

I de sidste mange år er der via Ergoklinikken (www.ergoklinikken.dk) tilpasset og udleveret rigtig mange Silversplints fingerskinner.
Silversplints skinner er fremstillet i sølv og er altid efter individuelle mål og valgt ud fra et individuelt behov.
De mange år jeg har arbejdet med Silversplints, har jeg set hvilken forskel disse fingerskinner gør for en person som har brug for det.
Formålet med disse skinner er at stabilisere instabile led, fremme grebs funktion og til forebyggelse af fejlstillinger og deformiteter, gennem korrekt stabilisering og dermed mulighed for funktion.
De patienter som har haft stor glæde af disse fingerskinner er primært gigt patienter (både leddegigt og slidgigt), nerveskade patienter, hypermobile m.m.
Nogle gange afprøves en valgt model i plast inden der bestilles en skinne i sølv. Det er en fordel at afprøve og vurdere om modellen er egnet i hverdagen, og som den stabiliserer korrekt.
Eksempel på sølv og plast

At plast ikke er en permanent løsning, skyldes den begrænsede holdbarhed, når plast udsættes for lys og vand. Sølv vælges bla. fordi holdbarhende er meget stor og sølv ikke indeholder allergifremkaldende stoffer. Materialet er altid 925 Sterlingsølv. Sølv kan desuden tilrettes og justeres så en optimal pasform og stilling i leddet findes.
Rigtig mange af de kendte fejlstillinger  i fingre ved gigt, kan afhjælpes. Ved at et led stabiliseres i en optimal stilling, kan mange bevare en god håndfunktion i forhold til hverdagens greb. F.eks. skrive, holde på køkkenredskaber, knappe knapper, trykke tandpasta ud af tuben m.m. Fingerskinnerne løser ikke umiddelbart smerteproblematikker, men at leddet stabiliseres i en optimal stilling, bevirker for mange en væsentlig dæmpning i smerter. Det er vigtigt her at sige at fingerskinnerne ikke får gigten/skaden til at ophøre, men hverdagen med gigt kan blive væsentlig lettere.

løft af ringfinger til niveau med øvrige fingre

svanehalsskinne med sidestabilisering

svanehalsfingerskinner

Tommelskinne til rodled

hypermobil tommel stabiliseret

Hypermobil tommel uden stabilisering
Silversplints repræsenteres få steder i landet - se på www.ergoklinikken.dk hvor du kan downloade en brochure og finde kontakt information.



At

onsdag den 23. december 2015




Julen er hjerternes fest - og for nogen af os er "hænder" et emne som ligger vores hjerter nær. Tegningen foroven er tegnet af mit barnebarn Frederikke på 6 år, som i høj grad har forstået hvor stor betydning hænder har.
At arbejde med hænder - træning og behandling - er utrolig givende. "Hånden er en forlængelse af hjernen" er der en klog person som har sagt, og det betyder at hver eneste hånd er lige så individuel og personlig som et ansigt, og bag hånden er en person som har et spændende liv som man som ergoterapeut får et lille indblik i, når man arbejder med hånden.
Hånden kan så meget, men uden styring fra hjernen, virker den ikke. Hånden er verdens bedste værktøj. Vi kan mærke og føle, vi kan gribe og slippe. Vi kan tage et meget let greb og vi kan gribe meget kraftigt omkring en ting. I forlængelsen af hånden kan vi holde fast i værktøj, men uden hånden vil en hammer f.eks ikke kunne anvendes. Så betydningen af hånden er meget væsentlig for vores hverdag.
Når julen er overstået, og vi nærmer os nytår, tænker jeg ofte på de personer som ikke kan lade nytårs fyrværkeri være - dem som absolut ikke kan lade være med at skyde af. Jeg tænker på de mange hænder jeg har haft i hånden efter at nogen har leget med fyrværkeri, og jeg tænker på hvordan man kan formidle denne advarsel ud, så man forhåbentlig ikke ser disse store skader som vil have varig indflydelse på den skadede resten af livet.
Så jeg krydser fingre og håber at der kommer så få skader i år. For hænder betyder så meget for vores hverdag, og de ting vi kan foretage.
Med denne blok ønskes alle en rigtig glædelig jul og godt nytår.


tirsdag den 15. december 2015

Kompression

 Om kompression

En af de muligheder vi har som terapeuter for at påvirke kroppen er kompression. Vi kan bruge det til mange former for terapi og i mange forskellige forbindelser.
•Ved ødem - akut og subakut
•Lymfødem
•Ved arvævsbehandling
•Brandsår
•Gigt
•Hypersensibilitet
•Proprioceptiv behandling
•Efter kosmetiske operationer
Som terapeut vil vi meget gerne kunne dokumentere den behandling vi foretager, og derfor er det
vigtigt at vide noget om kompressionsklasser. Kompression måles i mmHg (millimeter kviksølv) og niveauerne er opdelt i 4 klasser. Disse klasser er internationalt godkendt, og klasserne anvendes
til opdeling af tryk.
Klasse 1 Let 13-23 mmHg benyttes til nye brandsår og til tilvænning til bandage
Klasse 2 Moderat 24-33 mmHg bruges til bla. Arvævsbehandling og kompressionsbehandling ved ødem
Klasse 3 Kraftig 35-47 mmHg

3 og sjældent 4 benyttes ved brandsårsbe-handling i det sene forløb
Klasse 4 Meget kraftig
Ø50 mmHg

Som terapeut anvender vi primært klasse 1 og 2

Hvornår vælges kompression efter operation/skade

Kompression anlægges umiddelbart efter en operation eller skade. Når vi så som terapeuter efterfølgende møder patienten, er det vigtigt at vurdere ødemet, og om det er noget patienten selv kan deltage i at fjerne eller om det vil være en fordel at sætte speed under processen med at fjerne ødemet. Det er vigtigt, at huske, at ødem efter kort tid kan omdannes til bindevæv og denne proces er irreversibel. Så jo før ødemet fjernes, des bedre chancer har patienten for at undgå bindevævsdannelse.
Man kan fjerne ødem på mange måder - f.eks. aktive øvelser, massage, kinesio-taping og kompression.
Kompressionen kan gøres v.h.a. beklædning eller cirkulær behandling med f.eks. Catell Wrap. Beklædning er nemmest at gøre for patienten selv, og vi kan anbefale ødemhandsker/ærmer/strømper eller fingerstrømper (produkter fra Lymed og Catell). Alle nævnte produkter findes i standardstørrelser. Se eksempler nedenfor og ring for information. Vi har ødemhandsker i kompressionsklasse 1 og 2 som standard, og har du brug for en individuel løsning har vi også mulighed for det.

Arvæv

Ved arvævsbehandling f.eks. efter operation eller brandsår anvendes kompression for at retningsstyre det nye væv. Og samtidig hindre dannelse af forhøjet arvæv. Ved brandsår vil man samtidig hindre en sammentrækning af vævet, og dermed hindre udvikling af nedsat bevægelighed af led.

Kompression og gigt

Hos gigtpatienten vil man opleve begrænset ødem af led og dermed mindre stivhed, hvis man anvender kompressionshandsker. Det anbefales at gigtpatienter sover med en let kompression, og det vil betyde at morgenstivhed er mindre og dermed vil start på dagen blive lettere.

Hypersensibilitet

Hos personer med hypersensibilitet vil en let kompression i form af beklædning på området, virke som et ekstra lag hud, og dermed dæmpe den sensoriske oplevelse.
Mange CRPS patienter har stor gavn af kompressionsbeklædning på den ramte ekstremitet, da de sensoriske input dæmpes, og aktivitet bliver meget lettere, og opleves ikke så smertefuldt.

Proprioception og kompression

Kompression påvirker
–Det proprioceptive system
–Det taktile system
–Det vestibulære system
Og kan være med til at påvirke:
–Stillingssans
–Koordination
–Muskeltræthed
–Uro i kroppen
–Stabilisere led
–Stimulere muskler til øget funktion.
–Samt dæmpe ukoordinerede bevægelser
 

Lymfødem eller langvarig ødembehandling

Ved varig eller langvarig behandling for ødem, kræver en vedvarende og stabil behandling med kompression. Den mest effektive og nemmeste behandling for patienten er beklædning, hvor den rette kompression er indlagt og tilpasset. Ofte er det nødvendigt med individuel opmåling og tilpasning. Vi har et tæt samarbejde med Lymed OY i Finland som har slidstærke materialer og stor erfaring i fremstilling af disse produkter. Kontakt os om yderligere information om dette.
 
Se produkter i relation til kompression på  http://kcpedersen.dk/category/kompressionsbeklaedning-og-oedemhandsker-47/

torsdag den 20. februar 2014

værktøj - det rigtige værktøj, er det halve arbejde

I hverdagen bruger vi alle mange forskellige værktøjer. Lige fra knive og gafler til store hamrer. Har man problemer med hænderne, vil det rigtige værktøj være essentielt for at få hverdagen til at fungere. Vi kender alle problemer med skruelågsglas, hvor man kan blive temmelig gal over ikke at kunne åbne et glas rødbeder. Eller pålægspakken som man til sidst jager en kniv i, fordi man ikke kan få fat i den lille trekant i hjørnet. I disse tilfælde behøver man ikke at have specielle problemer med hænderne. Skidtet er bare ikke til at åbne.
Så når man står der med raske hænder og ikke kan få åbnet en indpakning, så kan jeg levende forestille mig hvor svært det er med dårlige hænder.
Man burde få industrien til at få øjnene op, vel vidende, at hvis det er for let at åbne en emballage, så kan den næsten også gå op af sig selv, og dermed vil hygiejne være en saga blot.
Når jeg er på rejse - elsker jeg at gå i butikker med køkkengrej. Der finder man nogen gange spændende ting til køkkenet. Som da jeg for 2 år siden var i Schweiz og fandt den elektriske dåseåbner, den elektriske skruelågsåbner og også den elektriske flaskeåbner. Disse 3 ting har gjort min hverdag lettere, og det er lykkedes mig at få lov til at sælge dem her i Danmark. Det har været en stor succes, og jeg er ikke i tvivl om hvor meget det har lettet manges hverdag efter disse ting er kommet til landet. se her
I denne uge har jeg ledt efter sakse. Fiskars Softtouch sakse har været mine foretrukne i mange år, men jeg har også knækket en del i tidens løb, når jeg har været lidt for voldsom ved dem. Jeg fandt hos Fiskars forleden deres nyhed som hedder ServoCut Heavy-Duty, som foruden at have et behageligt greb, også har udveksling på klippefunktionen, så man kun behøver den halve kraft for at klippe. Jeg har nu haft den i huset et par dage, og nyder at den er her og at den letter min hverdag. Jeg har fået en aftale med Fiskars om at måtte sælge den, så den ligger også på hjemmesiden se her.

tirsdag den 21. januar 2014

Har nu haft et par patienter i denne uge, med smerter i hænderne p.g.a. gigt. Mærker det, som jeg sikkert også selv ville forventer, at patienterne håber på, at hjælpemidler eller skinner/bandager giver en hverdag uden smerter.
Når man sidder overfor en patient, er det svært at forstå at patienten ikke kan indse, at når man har en kronisk sygdom, bør man indrette sit liv efter det. At man i hverdagen skal tage hensyn, og ikke tro at tingenes tilstand går over.
Men når man, som jeg, også sidder på den "forkerte" side med en ægtefælle som har ondt, fatter man ikke, at lægerne ikke kan gøre noget til at ændre tingenes tilstand. "Så gør dog noget" har man lyst til at skrige - "forstår det dog" - og man synes man er i andres vold, og ingen gør noget.
Det er vigtigt som behandler at kunne sætte sig ind i patientens situation. Jeg er een gang for meget som pårørende, blevet stillet over for udsagnet " der er andre som har det værre end din pårørende". Men med en syg pårørende sidder man nogen gange i "l..." til halsen, og kan bestemt ikke se hvad andres problemer kommer een ved.
Så - prøv som behandler en gang i mellem at sætte dig på den anden side af bordet. Vi terapeuter mener vi kan forstå patientens hverdag og deres problemer, men vi bør også forsøge at sætte os i deres sted og tage deres "briller" på, for at forstå hvordan hele problematikken hænger sammen.
Den ene patient som jeg har set i denne uge, kan ikke åbne sit hårspænde, p.g.a smerter i sine fingerled. Umiddelbart kunne man have lyst til at sige, så find et andet hårspænde som ikke kræver samme kraft. Men på den anden side, så er det spænde måske med til at give personen et udtryk for sin personlighed, og en form for image. Hvis det ikke var vigtigt, havde hun nok ikke nævnt det.
Så nu tænker jeg, hvordan kan jeg løse dette "lille" problem, som lige nu vokser i mit hoved, og får mig til at prøve at tænke kreative tanker og løsningsmodeller.
Jeg håber jeg kan hjælpe min patient. Har du forslag - kom gerne med det.

søndag den 12. januar 2014

vinter og hænder

I de sidste par måneder har jeg fået flere opkald hver uge fra personer som fryser om hænderne. Årsagen til at de ringer til mig, er at de på HMI databasen kan se at jeg forhandler varmehjælpemidler. Der spørges selvfølgelig til priser og funktion.

At fryse om hænderne er et almindeligt problem for de fleste mennesker, men har man en sygdom eller været udsat for en skade på hænderne, er kuldeoverfølsomhed ekstrem mere vanskelig at tackle. Det påvirker hverdagen og bevirker f.eks. at man ikke kan købe ind, hente posten i postkassen, lufte hunden, sætte sig i en kold bil og køre på arbejde, cykle og meget mere.
De personer som henvender sig til mig, har for de flestes tilfælde en varig lidelse - eks. Raynaud (hvide fingre), skleodermi, gigt i forskellige former, nerveskader efter uheld og kredsløbsforstyrrelser af forskellig årsag. Nogle af diagnoserne bevirker også at man indendørs har svært ved at klare hverdagsaktiviteter.
Er det kun et spørgsmål om at få varme i hænder/fingre igen når man kommer ind eller for at få gang i hænderne, kan man benytte paraffin bad, eller endnu lettere: varmehandsker som hurtigt kan varmes i mikroovn - eks. Julie-P varmehandske ( http://www.kcpedersen.dk/product.asp?product=1258 ).
Men er det for, at man kan opholde sig i længere tid udenfor, er det vigtigt at man finder handsker som er medicinsk godkendt, og som kan holde varmen i længere tid. Desuden er det vigtigt at finde handsker som passer på den/de funktioner man ønsker at kunne gøre med handskerne på. Eks. skal de være vandtætte, skal de være forstærket i grebet så man kan holde fast i værktøj m.m.
At det er medicinsk godkendt betyder at produkterne opfylder EUs krav til medicinske produkter, og det betyder for varmehjælpemidlerne at de ikke må kommer over 43° for at være sikker på at personen ikke bliver forbrændt (der skal bl.a. være en sikring som forhindre varme over 43°).
Se mere om varmehjælpemidler på http://www.kcpedersen.dk/group.asp?group=316 hvor du vil finde både hjælpemidler til voksne og børn.

Det er forskelligt hvordan kommunerne tackler en ansøgning. Men umiddelbart vil jeg skønne at ca. 90% af mine kunder får dem bevilget af kommunen (det fulde beløb).
For at kunne ansøge og håbe på at man kommer i betragtning kræves det, at en læge har stillet en varig diagnose og at der er et reelt behov i forhold til at kunne klare hverdagens aktiviteter.